Året der gik 2024: Danmark du store pudderdåse
Alt kan få et fint hvidt lag som nyfalden sne, så det ligner et julelandskab i vat. De røde stænk kan vi, med vores vilje som altid er god, godt forestille os er nissemænd.
Undertrykte kvinder i Afghanistan er en oplagt mulighed for at optræde med veninderne. Der er ikke den krise i Mellemøsten, som ikke kan blive til en sang, måske ugens uundgåelige, høre den skal du i hvert fald nok komme til.
En menneskeskabt eller nej, flagermusseskabt pandemi er en oplagt mulighed for fællessang fra altanerne, det minder os om Morten Korch, som vistnok gik og jamrede i baggårdene, eller var det Kim Larsen. Heldigvis behøver de spillemænd ikke længere stå dernede og fryse. Nu kan de sidde derhjemme, der er også bedre akustik og så forstyrre de kun en enkelt nabo. Så tager vi heller ikke fejl af dem og hash sælgeren. Heldigvis har vi fordrevet dem fra Christiania, vores alle sammens frisind, en turistattraktion uden lige, i Danmark. Men nu kan de unge ikke nøjes med hash. De er begyndt at tage opium og det på trods af at de lige har fået en splinterny computer. De gamer stole er ellers så behagelige og gaming er jo en sund hobby, som så mange andre, lidt mere omfattende bevares, men de kan jo sove når de bliver gamle.
Dem er der i øvrigt så mange af, de gamle, men heldigvis er det ikke noget AI ikke kan klare. Den kan endda diagnosticere utroligt sjældne sygdomme bedre end lægerne og det er jo godt for den, der måtte rammes af sådan en. Imens kan vi andre jo krydse fingre for at den løser kræftens gåde inden det bliver vores tur. Ellers skulle hash vist fjerne bivirkningerne ved kemo. Håret gror måske ikke tilbage, men det giver ordentlig frådderen og så kan vi jo spise med familien til jul. Den bliver godt nok ikke hvid foreløbigt og vi har ellers fået køerne til at stoppe med at prutte. Landmændene skal huske værnemidlerne, men det er de jo vant til efter den hyggelige tid med fællessang og hjemmearbejde. Ham Bill Gates har så mange gode ideer, I modsætning til ham Elon Musk, sikke en tosse. Han brugte i øvrigt X til at blokere for demokraterne. Det var unfair og hverken Bejonse eller Saylor Swift kunne gøre noget. Og Kamel ville ellers frelse kvinderne, ikke lige dem i Afghanistan, men de skulle jo bare have taget en af de mange kamphelikoptere og pløkket talibanerne. Så kunne de i øvrigt være fløjet videre til Palæstina, Hamas er jo ikke Taliban og de var helt sikkert blevet modtaget med åbne arme og klapsalver hele vejen fra floden til havet. Har jøderne egentlig ikke også boet længe nok i Israel? De tog det vist også fra palæstinenserne. Er de ikke et samlet folk siger du? Et multikulturelt smeltedigel, det skulle være godt for innovationen, de skal nok bare have lidt længere tid, så skal det nok komme. Taleban, undskyld Hamas indfører vel også valg på et tidspunkt. Ellers kan vi jo fordømme dem ved menneskerettighedsdomstolen.
Ham NetandYahoo må de da også snart få fanget. Vi sender dem en sang, det er så godt for moralen. Det kan også være vi har nogen stumper stearinlys, hvis ikke vi har sendt dem alle til Ukraine. Det er så rart at hjælpe. Og stearinlys er jo indbegrebet af hygge, så sparer de også på strømmen og det er jo så grønt.
Godt at amerikanerne i øvrigt fik sprunget de gasledninger, eller nej, det var jo russerne. Terrorisme! De kunne da bare have lukket for hanen, men det er jo snyd og bedrag det hele, fake news. Men den faldt vi ikke for, vi ser sku da DDR nyhederne. At amerikanerne skulle have saboteret gasledningerne, pfff. Fake News! Måske er ham Trump faktisk ikke så slem, altså han er vel lidt ligesom de der populister i Europa. Det siger Uglet Terkeliknibesen i hvert fald. Måske minder han faktisk lidt om Ingen Støjbaa, hun er jo også så populær. Hun er endda veninder med hende den skrappe fra Suicidalistisk Falkepate. I øvrigt er der så meget vold, faktisk har både hende den voldelige, nej vrede, nej sjove dame med det sure ansigt fra Suicidalistisk Falkepate og Ingen Støjbaa været udsat for vold, måske ikke decideret attentatforsøg som Trump, eller jo faktisk stort set det samme. En sindsforvirret mand ville smide den vrede, nej voldelige, nej sjove dame der er socialist, i havnen. Men hun tog et billede af ham og så var den skid slået. Men et symptom er det da, på volden her til lands. Vi kan slå en skid, eller det burde vi heller ikke, men vi skal i hvert fald ikke slå hinanden. Og slet, slet ikke kvinder, især ikke når de har en telefon, ellers skal de i hvert fald give samtykke først. De unge er i øvrigt så ansvarsbevidste og de kan jo ligeså godt vende sig til det med kontrakter, job, ægteskab de er over det hele. Bureaukratisering af privatlivet? Måske, men de er jo så søde nede på forvaltningen, hvis det ikke var for alle de nasserøve på kontanthjælp. Snakker vi i øvrigt ikke om dem længere? Det er vel inflationen, vi har det jo alle lidt stramt for tiden. Mælk er simpelthen blevet så dyrt. Men nu siger de også at havremælk er usundt, hvad fanden skal vi egentlig putte i kaffen? Der er sågar problemer med grundvandet, det er igen de skide landmænd. Nasserøve, på landbrugsstøtte. Man burde slagte deres besætninger, ligesom de der mink. Dyreplageri! Altså landbruget. De kan vel bare begynde at dyrke nogen grøntsager, altså landmændene. Er det ikke også godt for biodiversiteten? Altså ikke lige når det kommer til naturpleje, der skal vi selvfølgelig have nogen heste og køer til at skide på jorden, de skal bare ikke fodres, eller også skal de. Ja, det skal de helt bestemt. Dyreplageri, altså udsultningen, eller er det? Apropos naturpleje, hvordan står det egentlig til med de der ulve? Bliver de ikke snart lukket ud, eller importeret eller får lidt hjælp til at føde nogen unger? Et par fåreflokke skal vel ikke være i vejen for at vi kan se en ulv på tv, og et lam fra eller til gør vel ikke det store. De får jo landbrugsstøtte alligevel de landmænd, så kan de vel godt donere et lam til den utvivlsomt gode sag. Det er jo i øvrigt naturens gang. Prutter de egentlig ikke også sådan nogle får. Det er sikkert også godt at holde bestanden nede. Ulve skal der til og så kan de får jo bare lade være med at slå en skid, ligesom os andre.